Hvad er healing?

Healing betyder at helbrede. Healing er energi der skaber balance både fysisk, mentalt og åndeligt. Der findes mange former for healing og den healing jeg bruger hedder Reiki. Det er en ældgammel healings metode, der har sin oprindelse i Tibet. Den blev genopdaget og brugt af Japanerne for 2000 år siden, og har efterfølgende spredt sig til resten af verden.

Fællesnævneren for alle former for healing er, at det er en kanalisering af energi udefra, og at den arbejder med hele mennesket. Når der er ubalancer enten på grund af fysiske årsager såsom sygdomme, eller psykiske årsager såsom stress, traumer, chok eller lignende, opstår der en blokering i energien, og den flyder ikke længer frit. Den er langsommere, og i nogle tilfælde helt gået i stå. Jo flere blokeringer der er, desto svære vil livet se ud for det enkelte menneske.

 

Hvad kan du bruge healing til?

Det er ikke kun mennesker med ubalancer, sygdomme eller andre gener der har brug for healing, men også raske og velfungerende mennesker. I almindelighed kan healingen være gavnlig for at skabe balance på det følelsesmæssige, fysiske og mentale plan. Og i forbindelse med personlig udvikling er healing et fantastisk redskab.

Det er vigtigt for mig som behandler at nå helt ind til kernen og finde årsagen til ubalancen, så energien igen kan flyde frit. Under healingen ses der clairvoyant på, hvorfor ubalancen er opstået og der gives redskaber og vejledning til, hvordan du selv kan være med til at forebygge og fremme helbredelsen.

Reiki healing skaber både fysisk og psykisk overskud og giver en indre ro, men kan også bruges hvis du har brug for klarhed i almindelighed.